Historiske og maritime foredrag
Hvad lavede I egentlig om bord?
Sejlads med DFDS og ØK i 1960’erne. Hovedvægten er lagt på at beskrive arbejdslivet ombord, også med lidt muntre episoder. Der er en del historisk stof om DFDS og ØK.
– Et fremragende foredrag – Ebeltoft Marineforening
Danmarks Titanic – om udvandrerskibet Norge og dets forlis i 1904
Forliset af udvandrerskibe Norge fra DFDS er det største forlis i dansk skibsfarts historie. Over 600 mennesker omkom, mens omkring 150 blev reddet. Vi hører om udvandring og følger de dramatiske døgn og nogle af de overlevendes skæbne, bl.a. fra Læsø og Endelave, hvor efterkommere lever i dag.
– Kaare Kristensen er en fantastisk fortæller – Læsø Museumsforening
Kaare Kristensen
Kaare Kristensen har sejlet i 4 år, og fisket på Nordsøen i 2 år. Han er uddannet lærer og har undervist mange år på VUC.
Kontakt
E-mail: kaare.kristensen@live.dk
Tlf.: +(45) 86 37 01 39
Om snurrevodsfiskeri fra Thyborøn
Vi følger kutterne, fra de forlader havnen til de lander fisken. Der er del historisk stof om fiskeriets udvikling og Thyborøn-egnens historie.
– En supergod oplevelse – Aktivitetscenter Knebel
Danmarks største søhelt Peter Tordenskiold
Peter Tordenskiold bliver kaldt Danmarks største søhelt. Han er i hvert fald den farverigeste, og hans egenrådighed faldt ikke altid i kongens og kollegers smag.
Vi følger hans liv fra opvækst til død og får naturligvis også en forklaring på talemåden Tordenskiolds soldater.
– Et formidabelt foredrag – Syddjurs Folkeuniversitet
Napoleon – fra storhed til fald
Vurderingerne af Napoleon går lige fra genial til tyran, men alle er
enige om, at han var højt begavet og en af verdens største hærførere.
I foredraget hører vi om hans utrolige liv fra opvækst til hans død som
51-årig på Skt. Helena.
– Det var fantastisk – Ældre Sagen, Rønde
Peter Willemoes – Kongedybets helt
Peter Willemoes blev som 17-årig chef for en flådepram, der udkæmpede en indædt kamp mod den berømte engelske admiral Horatio Nelson, der satte kikkerten for sit berømte blinde øje.
Willemoes omkom som 24-årig i et voldsomt slag ved Sjællands Odde mod engelske skibe og ligger begravet på Odden kirkegård.
– Virkelig godt – Rønde Pensionistforening
Kongelige eskapader
Frederik 6. døde i 1839, og han var den sidste konge i Danmark, der havde en officiel elskerinde, med hvem han fik 4 børn.
Frederik 7. blev gift med Louise Rasmussen, alias grevinde Danner, som havde en gavnlig indvirkning på Frederiks vanskelige sind, men hun blev udsat for megen spot og latterliggørelse.
– Rigtig godt – Hyggeklubben Rønde
Shackletons sidste rejse til Antarktis
I marts 2022 blev Ernest Shackletons skib fundet på havets bund ved Antarktis, og selv om polarfærden fra 1914-16 mislykkedes, anses den i England for at være en af de største bedrifter i landets historie.
Kaare Kristensen
Kaare Kristensen har sejlet i 4 år, og fisket på Nordsøen i 2 år. Han er uddannet lærer og har undervist mange år på VUC.
Kontakt
E-mail: kaare.kristensen@live.dk
Tlf.: +(45) 86 37 01 39